Præludium…

Den ’Fredskov’ vores matrikler er beliggende i, er i sine ældste områder godt 100 år gammel. Det kan man forvisse sig om, når man fælder et af de gamle fyrretræer og derefter tæller årringe. Området mellem Osvejen og stranden er dog noget yngre, da den del af skoven brændte sidst i 1940-rne.

Plantagen er anlagt mellem 1910 og 1920, som værn mod sandflugten fra stranden ud mod Storebælt i vest. Det er ikke for ingenting, at bugten hedder Jammerlands Bugt…! For jordene var ikke meget bevendt tæt langs kysten.
Efterhånden som udstykningerne langs kysten tog fart, fjernede man fredskovsklausulerne, men ejeren af vores område, Søgaard, lod det tinglyse ved udstykningen, at skovens skulle forblive et naturområde, en fredskov, primært bevokset med nåletræer, i særdeleshed fyr, og med et præg af skov.

Området har da også et rigt dyre- og fugleliv. Der er talrige rådyr, og om vinteren en større flok kronvildt. Egern smutter i træerne og gør sig til gode i kogler og nødder. Og når svalerne efter en lang sommerdag går til ro, tager flagermusene over. De er lette at få øje på mellem træerne op mod den lyse aften- og nattehimmel.

Vi er som midlertidige forpagtere af dette skønne område forpligtet til at passe på det, efter de hensigter, det er skabt. Derfor denne lille vejledning, som er kommet til veje gennem et samarbejde med en forstmand og skovfoged.